Autisme og ADHD

Kort om autisme

Autisme er medfødt og er en type udviklingsforstyrrelse der er gennemgribende og kan medfølge store konsekvenser, da der er tale om svækkede interaktions- og kommunikationsevner. 

Mennesker med autisme har svært ved at afkode deres omverden, og kan derfor have svært ved at indgå i sociale sammenhænge og -relationer. Grunden til, at denne udviklingsforstyrrelse er gennemgribende, er fordi den har effekt på alt lige fra tale og tanker, til handlemønstre. 

Det ses at mennesker indenfor et autismespektrum har tendens til selvisolation. Dette kan skyldes et forsøg på at ’passe på sig selv’ og samtidig undgå nedsmeltninger, når en eller flere sanser bliver overbelastede, i sådan en grad, at det kan kaldes, og føles som, et traume. 

Ved en udviklingsforstyrrelse som autisme, ses der gennemgående tegn. Blandt andet vil der, som sagt, ses dårlige kommunikationsevner og vanskeligheder ved interaktion med andre, som derfor ofte vil følge til sociale udfordringer. Udover dette, kan det også være nødvendigt, at gøre dagligdagens gøremål til ritualer, da dette vil være gavnligt for den autismeramtes repeterende adfærd. 

Børn med autisme

Når, eksempelvis, børn med autisme kommer ud i ukomfortable situationer, der ikke stemmer overens med deres evner og ressourcer, kan det komme til udtryk ved at barnet oplever hyperårvågenhed, hvilket vil sige altid at være på vagt overfor sine omgivelser. Der kan også være tale om en ekstrem følsomhed overfor lys og lyde, eller at evnen til at håndtere stress enten formindskes eller forsvinder helt. Disse kan føre til søvnbesvær samt pludselige, og voldsomme, humørsvingninger. 

Dertil kan det også komme til udtryk ved, at barnet bliver angst, får forbier og oplever panikanfald, hvor autismebarnet bliver svimmelt eller får mere eller mindre udbredt hukommelsestab. Evnen til at knytte sig til andre mennesker, vil i spidsbelastede situationer, også kunne forværres. 

Hvis barnet ikke får muligheden for at komme ud ad disse ubehagelige og ukomfortable situationer, kan der i nogle tilfælde opleves dæmpede følelsesreaktioner, overdreven generthed, vedvarende udmattelse og at interessen for livet generelt, og andre mennesker, nedsættes betydningsfuldt. 

Desuden kan immunforsvaret også blive påvirket dårligt og der kan ligeledes opstå psykosomatiske sygdomme, hvilket er et sammenspil mellem legemlige reaktioner, eller sygdomme, og psykiske processer. 

ADHD

En ADHD-diagnose har kendetegnene ved, at der oftest opleves udfordringer, når det kommer til opmærksomhed, koncentration, hyperaktivitet og impulsivitet, i form af manglende impulskontrol. 

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og kommer i de fleste tilfælde til udtryk, i løbet af barndommen og gerne indenfor de første fem år af barnets liv.  

Der er tale om en forstyrrelse, der påvirker de dele af hjernen der kontrollerer opmærksomhed, motoriske aktiviteter og impulsivitet. Derfor er symptomerne for mange, at det er let at blive distraheret af ydre stimuli, og derved også let at miste koncentrationen. Mange mennesker med en ADHD-diagnose, er også hyperaktive og impulsive, hvilket kan skyldes, at de har nemmere ved at komme til at kede sig. 

Forstyrrelserne kan være så store, at de kan få en betydelig indvirkning på hvordan personen evner at indgå i sociale relationer og sammenhænge, som i sidste ende kan forværre livsglæde og generel trivsel. 

ADHD hos børn og unge 

Hos børn ses det, at det at bevare koncentrationen over længere tid, kan opleves som særdeles vanskeligt. Dette kan eksempelvis komme til udtryk, når der skal laves lektier, eller hvor det er krævet, at barnet skal sidde stille og lytte. 

Dog ses symptomerne tydeligere, når barnet er i ukendte situationer, da der her, ikke altid er en klar struktur planlagt dertil.  

Typisk ses ADHD hos børn og unge ved opmærksomhedsproblematikker, gennem deres impulsivitet, indlæringsvanskeligheder og/eller adfærdsforstyrrelser.  

Det kan for barnet være svært at: 

• Fastholde koncentration og fokus 
• Følge instrukser 
• Ikke at blive distraheret 
• Huske små ting 
• Holde hænder og fødder i ro 
• Sidde stille 
• Have situationsfornemmelse 

I nogle tilfælde kan barnets forstyrrelser ende ud i angst og depression, men med den rette støtte, kan dette forebygges. 

Forskel på drenge og piger 

Overordnet set, er symptomerne for drenge og piger med ADHD de samme, men hyperaktiviteten er noget drenge, oftere, har udfordringer med. 

Dette kan ses ved, at det for ADHD-drenge nogle gange er ekstra svært at sidde stille og lytte efter, og derfor er de tit i et højere tempo end pigerne.  

Piger med ADHD synes tit, at være mere stille, men dette betyder ikke, at de ikke har opmærksomhedsvanskeligheder. Disse vanskeligheder handler ikke om hyperaktivitet, men derimod om uopmærksomhed. Det kan for ADHD-piger være svært at koncentrere sig, og derfor kommer de nogle gange til at sidde og dagdrømme.