Vores socialpædagogiske metoder

Hos Rønnehus arbejder vi ud fra 3 socialpædagogiske metoder:

• Kat-kassen
• Jeg-støttende samtaler
• Low Arousal

Kat-Kassen

Hos Rønnehus arbejder vi med KAT-kassen, hvor man kan få konkrete og praktiske redskaber til at indgå i en dialog med det enkelte barn. En af fordelene ved KAT-kassen er, at vi kan strukturere og konkretisere samtalerne med vores børn og unge.

KAT-kassen giver mulighed for at få struktureret døgnet visuelt, få skabt et overblik over de forskellige aktiviteter i løbet af dagen, ikke mindst giver det en mulighed for at få sat følelsesmæssige begreber (grundfølelser) på, hvad der kan være til glæde for barnet/den unge og ikke mindst hvad der udfordrer.

Disse bevidstgørelser skaber et udgangspunkt for at få identificeret de forskellige grundfølelser, for derved at kunne skelne mellem dem. Dette er en forudsætning for ”at mærke sig selv”, hvilket kan være en stor udfordring for børn og unge i vores målgruppe.

Vi afholder samtaler kontinuerligt med vores beboere, således at det enkelte barn kan få skabt en progression og en øget indsigt i sit eget følelsesliv.

Den gode relation til vores børn og unge får vi blandt andet skabt ved, at vi hele tiden viser interesse for barnet, viser tillid og bruger den nødvendige tid til at få skabt et fundament for videre udvikling af relationen.

Jeg-Støttende samtaler

Det er vigtigt for os hos Rønnehus at tilbyde barnet/den unge en tryg ramme, en anerkendende tilgang, hvor barnet/den unge vil kunne føle sig hørt og forstået. Dette er muligt med jeg-støttende samtaler, hvorfor vi anvender denne tilgang i samtaler med barnet/den unge.

Som samtalepartner møder vi samtalen ubundet, vi har på forhånd lavet en plan for samtalen, for derved at kunne nå omkring de relevante emner sammen med den unge. Udgangspunktet for den jeg-støttende samtale er udelukkende personens behov og interesser, hvilket betyder at vi ikke må være bundet til den lagte plan, hvis samtalen udvikler sig i anden retning, den skal foregå på barnet/den unges præmis, så den unge hele tiden føler sig inddraget i eget anbringelsesforløb.

Der vil i samtalen blive taget udgangspunkt i den unges erfaringer og livstemaer. Det kan eksempelvis være en manglende erkendelse af egne diagnoser og udfordringer. Der kan være tale om følelsen af at være anderledes og hele tiden føle sig afhængig af hjælp fra andre. Forholdet til forældre, seksuel identitet og venner, eller mere konkrete situationer, som er eskaleret verbalt eller fysisk på baggrund af den unges manglende forståelse og mestring.

Som samtalepartner giver vi den unge vores fulde opmærksomhed, så den unge føler sig hørt og forstået i forhold til sine tanker, følelser og handlinger. Det gør vi gennem vores relation, empati og faglige viden. Det handler om anerkendelse og det, at man personligt og fagligt kan rumme den unges tanker og følelser og accepterer den unges synspunkter og livsproblematikker. Manglende anerkendelse vil påvirke samtalen negativt og gøre den unge sårbar. Der skabes i denne del af samtalen en forståelse og fornemmelse for den unges emotionelle dilemmaer.

Low Arousal

Rønnehus anvender Low Arousal, som tilpasses vores personales kommunikation, handlinger og krav til det enkelte barn, så vedkommende undgår at havne i kaos.

Low Arousal, også kaldet rogivende pædagogik, tager udgangspunkt i, at mennesker reagerer med udfordrende adfærd, når de har mistet kontrollen over sig selv og er havnet i en tilstand af kaos.

Udsagnet; ”Mennesker, der kan opføre sig ordentlig, gør det” illustrerer tankegangen i Low Arousal. Barnets udfordrende adfærd ses som en reaktion og kommunikationsform, der fortæller os ansatte, at det ikke er muligt for barnet at håndtere den aktuelle situation. Denne forståelse står i modsætning til at opfatte adfærden som et udtryk for en provokation, manglende vilje eller dårlig opførsel.

Vores personale tager ansvaret for relationen og samarbejdet på sig, frem for at lægge det over på barnet eller de pårørende. Personalet finder løsninger og metoder, der støtter barnet til at undgå følelsen af kaos. Samtidig oplever vi som personale, at vi lykkes i arbejdet med at løse en svær situation, hvilket mindsker følelsen af magtesløshed.

Rønnehus’ personale hjælper barnet til at bevare selvkontrollen, bl.a. ved at undgå at stille krav, som hun eller han ikke forstår eller kan honorere. Krav skal tilpasses barnets funktionsniveau og stilles på en måde, som gør, at barnet føler sig tryg og undgår at havne i kaos. I mange tilfælde overvurderes barnets funktionsniveau.

Det gælder for alle mennesker, at vi smitter hinanden med følelser. Men mennesker med kognitive funktionsnedsættelser er ikke i stand til at reflektere over, hvem der oprindeligt havde følelserne. Det betyder, at de i langt højere grad end andre overtager andres følelser. Hvis vi som personale i en situation med kaos formår at udstråle ro, kan roen påvirke barnet til at føle mere ro – omvendt kan en stresset medarbejder, som selv mister kontrollen få en situation til at eskalere. Vi skal derfor altid bevare roen i vores arbejde med vores børn og unge på Rønnehus.